På Holbergs tid fornøjede man sig i juletiden med mange vellystige julelege i tidens julestuer. Når man f.eks. legede blindebuk, fik man en fin lejlighed til at famle sig frem mellem de andre deltagere og føle på hinandens former. Under indtagelsen af store mængder spiritus forsvandt gæsternes hæmninger, og det var legitimt at udfolde sine lyster på en måde, der normalt ikke var acceptabelt i hverdagen. Denne tradition lever videre under nutidens julefrokoster.

Der kan fortælles mange sjove og underholdende historier om bare bryster og numser på kopimaskinens glasplade, frække selskabslege og åbenlys flirt under firmaets årlige julefrokost. Normalt ville den form for opførsel medføre store negative konsekvenser for de pågældende medarbejdere, men under en julefrokost, er rammerne betydeligt mere rummelige.

Hertil kommer alle de festlige historier om deltagernes branderter, der udarter sig til rene skandaler, som man dog sammen kan grine af, næste gang man er sammen. For den slags hører nu engang til under en vellykket julefrokost. En beruset deltager er måske kommet til at lade sit vand eller knække sig et mærkeligt sted, nogen har blottet sine bryster eller lignende, men alt det, kan man blot more sig over bagefter og blive rørende enige om, at det var en rigtig god julefrokost. I modsætning til mentaliteten i nogle af vore nabolande, er det et typisk træk ved dansk mentalitet, at man ikke ligger under for puritanske moralbegreber.

De pinlige historier i forbindelse med julefrokoster er ikke forbeholdt de menige borgere. Ind imellem dukker der også historier op om skandaler på de bonede gulve. For nogle år siden kunne man i aviserne læse om en pigeglad overborgmester, der ifølge flere kilder havde haft den lange tunge fremme og været særdeles nærgående overfor de kvindelige deltagere i en meget våd julefrokost på Københavns Rådhus. Selv om historien blev blæst op som en stor skandale umiddelbart efter hændelsen, så overborgmesteren måtte ud og undskylde i medierne, er der formentlig kun få moralister, der mener, at den uheldige opførsel har haft varige negative konsekvenser for overborgmesterens omdømme.

At nogen har begået et lille sidespring under julefrokosten behandles med indforstået diskretion, så det ikke kommer den pågældendes ægtefælle for øre. I det hele taget er dagligdagens moral på denne dag delvis sat ud af kraft.

Der kan også fortælles underholdende historier om, hvordan deltagerne kom hjem – eller ikke kom hjem – efter julefrokosten. Måske faldt man i søvn og sov branderten ud et helt uventet sted, man kom for sent til det sidste tog og måtte gå hjem, eller man tog bilen på trods af den høje promille og blev stoppet af politiet. Alle den slags hændelser er også normalt ved en julefrokost.

Selv om julefrokosten åbner mulighed for fri udfoldelse, er det centrale i den gode danske julefrokosttradition, at man glæder sig sammen, og at man hver i sær bidrager til den gode stemning, så alle får en god oplevelse. Julen er jo hjerternes fest, og den gode julestemning udtrykker sig i venskabelighed, overbærenhed og en rund, jovial tolerance overfor hinanden.

Druegaarden tilbyder de bedste rammer omkring en vellykket julefrokost i København. Vi råder over hyggelige, indbydende og billige selskabslokaler med mulighed for at nyde et stort udvalg af drikkevarer og lækker mad af høj kvalitet – perfekt til en traditionel dansk julefrokost.

Læse også Julefrokost – Flæskestegen!

Læse også Julefrokost København !

Bestil her