Bryllupsfest

Så tag mit hjerte i dine hænder, men tag det varsomt og tag det blidt, det røde hjerte – nu er det dit.

Tove Ditlevsen

I dagens Danmark indgås de fleste ægteskaber på grundlag af to menneskers kærlighed til hinanden – “det er så yndigt at følges ad”. Tidligere var ægteskabet den eneste acceptable måde at leve sammen som mand og kvinde, men selv om normerne har ændret sig betydeligt, er det at blive gift med hinanden stadig en attraktiv måde at vise hinanden og omverdenen, at man hører sammen. For mange mennesker betyder det stadig meget, at man kan få kirkens accept og velsignelse til parforholdet, mens andre foretrækker en borgerlig vielse på rådhuset.

Som fundament for familien er ægteskabet en grundlæggende institution i det danske samfund. Traditionelt har ægteskabets funktion været at sikre de materielle goder, solidaritet i lyst og nød samt opfostring af børn. I takt med de forandringer, der sker i vores samfund er disse funktioner dog under stadig forandring. Forholdet mellem mennesker af samme køn er f.eks. blevet en accepteret del af det danske samfund.

I den katolske tid var ægteskabet en hellig handling (sakramente), en ubrydelig pagt indgået overfor Gud, og skilsmisse kunne derfor ikke komme på tale. Sådan er det stadig i visse katolske lande. I den danske folkekirke betragtes vielsen ikke på samme måde, som i den katolske kirke, men der er stadig tale om en kirkelig velsignelse, når brudeparret siger ja til hinanden. At blive viet i kirken er for mange en meget romantisk måde at blive gift med sin elskede.

Den borgerlige vielse er for andre det rigtige valg. Dette ritual kan også være meget smukt og højtideligt. På Københavns Rådhus har man f.eks. en meget smuk bryllupssal udsmykket med vægmalerier af billedkunstneren Joakim Skovgaard.

Et bryllup kan være en stor og uforglemmelig oplevelse i livet. Derfor er der grund til at fejre denne glade begivenhed med en stor fest, hvor familie og venner deltager i stort antal.

Forberedelsen til bryllupsfesten inkluderer følgende:

  1. Stedet, hvor parret skal giftes. Skal det være på rådhuset eller i kirken, eller skal det være ude i naturen?
  2. Hvor stort et budget har man at råde over? Udgifterne til festen kan blive store, og festen skal naturligvis ikke skabe økonomiske problemer for brudeparret.
  3. Hvor skal festen foregå?
  4. Gæstelisten skal planlægges, og gæsterne skal inviteres i god tid inden festen.
  5. Traditionelt bestiller man et par vielsesringe af guld, og en guldsmed skal konsulteres.
  6. Der skal evt. indkøbes brudekjole og nyt tøj. Det er klogt at gøre det i god tid inden brylluppet.
  7. Der skal bestilles bryllupskage, mad, borddækning og pynt, samt evt. musikalsk underholdning.

Når brudeparret og alle gæsterne sætter sig til bords ved bryllupsfesten, følger man en række faste traditioner. Normalt har man valgt en toast master, der i aftenens løb styrer slagets gang. Bruden, brudgommen, brudeparrets forældre og andre fra den nærmeste familie og vennekreds melder sig som talere under festen, og der udbringes en skål for brudeparret, hvor alle gæsterne ønsker brudeparret lykke og medgang i ægteskabet, og der synges festsange, som ofte er skrevet til lejligheden, måske af et af familiemedlemmerne. Typisk følger teksten en kendt og populær melodi.

Et af bryllupsfestens højdepunkter er udskæringen af bryllupskagen. Her er det brudeparret selv, der skærer for. Brudeparrets vals, et andet af festens højdepunkter, danses midt i en kreds af glade festdeltagere, der klapper i takt til musikken. Musik og dans er generelt en del af en traditionel bryllupsfest. Har man mulighed for det, er levende musik naturligvis at foretrække.

Planlægger I at afholde en bryllupsfest København, kan I spare en stor del af arbejdet med at afholde festen ved at overlade opgaven til Druegaarden, der har stor erfaring med at tilbyde flotte og indbydende rammer omkring en bryllupsfest.

På Druegaarden er fester fornemme og uhøjtidelige i flotte selskabslokaler København, der nærmer sig det elegante. Festmenuer lavet af vor kok af udsøgte 1. kl. friske råvarer. Vi har god opvarmning, ventilation med 20 gange luftskifte i timen, hyggelig betjening, et musikanlæg som i Operahuset til dinner og dansemusik, festsange – det giver altsammen et godt minde for alle i mange år. Vi bruger penge på vor interne planlægning, der giver en billig fest, uden at der er slækket på kvaliteten.

læse også Bryllupsfest – middagen

læse også Bryllupsfest – musikken

Bestil her